Viser opslag med etiketten Fest og Farver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fest og Farver. Vis alle opslag

mandag den 16. april 2012

Tour de Future - Vi cykler for verdens fremtid





I dag har jeg cyklet for din, for min og for verdens fremtid. Friske cyklister mødte glædeligst op ved Holstebro Gymnasium, hvorfra vi dannede karavane og skabte lidt opmærksomhed omkring Tour de Future og dermed Topmødet +20 i Rio, som bliver afholdt til sommer. Vi endte ved Holstebros Musikteater, hvor bands som Barnegraad og The Watch Man's Gallery spillede. Følg rutens udvikling eller hop hjertens gerne selv på en pimpet cykel og deltag i cykelkaravanen. http://www.tourdefuture.dk/ - God vind.

mandag den 7. november 2011

Soft voices blended in perfection

Sidste fredag var spækket med glæde, svedig musik og den var i aller højeste grad rigtig smadder herlig! På gymnasiet hyggede vi til fredagscafé, hvor der var øl og livemusik. Senere på aftenen drog Sine, Frederikke, Johannes og jeg til en lokation uden lige, for at opleve mere lyd og stemning. I selveste folkedanserhuset i Holstebro spillede blandt andet  Dream Say Oh og Hunch Bettors (click Jeppe's face for facebook - jeg morer mig en tand for meget over dette!), som begge er bands jeg brændvarmt vil anbefale! De fyldte vores aften med tight sammenspil, stærk lyd, skønne stemmer, fine tekster og anden musikalsk harmoni. SLÅ ØRENE UD FOR POKKER!

lørdag den 1. oktober 2011

En fredag med dans og rare mennesker

Den forgangne aften tilbragte jeg i et selskab, som er læsset med kærlighed. Jennifer og jeg påbegyndte aftenen hos mig, hvor vi lavede lækker mad sammen med min familie. Dernæst lyttede vi lidt danske hits, inden vi steg på cyklerne og drønede ud i mørket.
Vi fik os lidt øl og vin på Sines værelse og dansede til dejlig musik til sent på natten og det blev til en rigtig mægtig aften, må jeg altså erkende.