Kære linjemand du er så triviel, narer ikke særlig mange andre end dig selv. Slår en kolbøtte for at være lidt speciel, men lander lige på hovedet i den samme pengefælde. Kære linjemand du prøver lidt for hårdt, springer ud i kviksand og brøler som en hjort, løber ud i græsset for at være ung igen, men lander lige på røven i den samme brændenælde.

Linjemanden havde atter svunget sin fyldepen hen over statsbanernes glatte interiør og nu var skriften endelig blevet tør. Han åbnede og sprang ud af venstre dør, men hele perronen var lige kørt; tilbage til fromtidens farverige sjælør.

Malk De Koijn